Fødselsdepression hos mænd

Til forskel fra mange andre steder, der tilbyder parterapi og samtale, beskæftiger jeg mig med mænds psykologi. Jeg har samtaler med mænd om mandeliv, mænds identitet og rolle i nære parforhold og som fædre, at finde frem til sin maskulinitet, ansvarlighed og sårbarhed, samt med mænds efterfødselsreaktion og fødselsdepression.

Efterfødselsreaktioner er svære tanker og følelser i forbindelse med at blive far og som partner i et parforhold, at det går ud over din trivsel og over kontakten med dit barn og din partner.

Mange mænd går med det alene og isolerer sig, men beskeden er: Det er langt mere almindeligt, end du tror. Der er bare ikke mange, der taler om det.

Det er selvfølglig vigtigt, for at hjælpe familier med at skabe kontakt og livfuldhed også med deres små børn.

Det er en kæmpe fordel for par, der vil i parterapi, at finde en psykolog, der forstår problemer og deres løsninger gennem begge partneres psykologi.

Du får lidt mere at vide om mig her.

Tilgang

I samtalerne med mig vil du opleve at du får mulighed for at undersøge dine egne reaktioner uden at blive bedømt eller vurderet. Jeg hjælper dig med konkrete ideer og viden fra forskning og fra min erfaring med samtaler gennem 18 år som psykolog.

Målet med samtalerne er at generobre oplevelsen af at være i live, fuldt til stede i dit liv med formål og mening, og forbindelse til dit barn og din partner, mærke kærlighed og lyst til dit liv igen.

Vi stræber efter at mærke begejstringen over at være til. Og fordi mænds psykologi er anderledes end kvinders, viser problemer i livet – blandt andet en fødselsdepression – sig hos mænd alleroftest som en stivnen eller tilbagetrækning fra de relationer, der giver liv.

Mænds fødselsdepression

Der har i forskningen og i sundhedssystemet hidtil været alt for lidt vægt lagt på, at faderen spiller en vigtig rolle for om en nyfødt klarer sig, og at det at blive far kan være svært af mange grunde.

fødselsdepression hos mænd

Man begynder at have fokus på, at fædre ikke altid får bearbejdet voldsomme graviditeter eller fødselsforløb. At når vi bliver fædre komme vores egne erfaringer med vores forældre op på en ny måde. At det kan føles ensomt eller usikkert, at miste noget af den tidligere intimitet med sin kæreste og at en tæt kontakt med sit barn, ikke altid kommer så let.

Mænd bliver sjældent spurgt til deres reaktioner efter graviditet og fødsel, og få mænd ved, at når vi mænd reagerer med irritation, kort lunte, når vi begraver os i arbejde eller drikker for meget, så kan det være vores måde at håndtere svære reaktioner på at blive far.

Vi spørger ofte ikke om hjælp, måske fordi vi skammer os eller ikke ved hvad vi skal spørge om hjælp til.

Parterapi

Man siger, at parforholdet er den bedste arena til at udvikle sig som menneske, fordi dit forhold med din partner bringer alle de reaktioner frem, som du må konfrontere og lære bedre at kende.

Det gælder både dine bedste sider og dine sværeste.

I parterapi bliver problemer som handler om samspil i parforholdet analyseret, forstået og forandret. For langt de fleste af os er parforholdet en af de vigtigste relationer at bevare og beskytte og udvikle, og i nogle perioder i livet, har vi allesammen brug for hjælp fra andre, til at komme videre.

Fordi parforholdet også er der, hvor en fødselsdepression viser sig tydeligt, er det at arbejde i parterapi en måde at behandle og adressere problemet.

Sted og pris

Samtalerne foregår på Slagelsegade 1, 4.tv på Østerbro, lige ved Trianglen.

Individuelle samtaler koster 1.000 kr og varer 60 minutter.
Parsamtaler koster 1.850 kr og varer 90 minutter.

Jeg er autoriseret psykolog, og derfor kan du bruge din forsikringsdækning hos mig.

Flere links

Der er også andre, der interesserer sig for hvordan det er at være mand, far, kæreste og engageret i sit arbejde. Her er nogle links, du kan følge, til flere tanker og samtaler om maskulinitet og mandekøn:

Forum for mænds sundhed

DareGender

MandeCenteret

Podcast: Hankøn

Du kan også følge med på Instagram @psykolog_JacobACornett